Skolen rummer rigtig mange idrætsfaciliteter. Vi har en stor idrætshal og en mindre idrætssal, hvor der er adgang til diverse former for boldspil. Desuden har vi et styrketræningslokale med træningsmaskiner; cykelmaskiner, romaskine og vægte.

Elever kan få en nøglebrik og dermed adgang til styrketræningslokalet. Du skal dog først deltage i et lille kursus for instruktion og godkendelse. Læs mere om nøglebrikker.

Testcenter

I foråret 2015 indviede Stenhus Gymnasium et helt nyt testcenter. Testcentret er etableret i tilknytning til styrketræningslokalet og kan anvendes af både Sports College og i forbindelse med almindelig undervisning i idræt. Der er etableret et samarbejde med Københavns Universitet omkring centret.

Frivillig idræt

Hver år indbydes elever til at deltage på skolens hold i forskellige sportsgrene, f.eks. håndbold, volleyball, basketball. Holdene spiller derefter mod andre gymnasier - og Stenhus Gymnasium har flere gange klaret sig rigtigt godt i disse turneringer!

Endelig er der mulighed for at deltage i Ultimate (frisbee) fra august til efterårsferien - og igen fra påskeferien til sommerferien.

Cheerleading

Cheerleading er en sport med koreograferede shows. Rutinerne indeholder blandt andet dans, pyramidestrukturer, stunts, hepperåb, spring, gymnastik og akrobatik. Du behøver absolut INGEN erfaring - bare godt humør og gå-på-mod. Stenhus Cheerleaders medvirker bl. a. ved Stenhus Basket College's hjemmekampe.