• Kombinér ungdomsuddannelse og eliteidræt
  • Træn under optimale forhold - udnyt dit potentiale
  • Del din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig

Stenhus Håndbold College samarbejder med Holbæk Jernløse Håndbold og går i HRØ’s turnering under navnet: Stenhus Holbæk Jernløse Håndbold. I sæsonen 2021-22 har man deltaget med ét hold i U17P 1.div. B og ét U19P i 1.div. Efter jul spiller U19P 1.div A.

Til sæsonen 2022-23 forventes man at have et U17P-hold og to hold på U19P.

Som elev på Håndbold College kan du forvente

  • 6 træningspas om ugen i umiddelbar tilknytning til skoledagen. 2 pas med fysisk træning samt 4 pas med haltræning - - to af disse halpas sker i klubregi. Træningerne indeholder individuel, teknisk træning, specifik målmandstræning, funktionel fysisk træning og styrketræning med instruktør.
  • Fri adgang til styrkecenter på gymnasiet
  • Skole og træning samlet på et sted
  • Individuelt talentudviklingsprogram
  • 3 fysiske tests årligt i eget testcenter
  • Specialarrangementer: Idrætspsykologi-, ernærings-, og lifeskillskurser
  • En Team Danmark/ Sports College studievejleder, der sikrer dig optimal kobling mellem skole og træning
  • En Collegerejse i løbet af skoleåret

Se her en oversigt over den ugentlig træningsmængde fordelt på dage.

Skole & faciliteter

Stenhus Gymnasium og Stenhus Kostskole danner i fællesskab de fysiske rammer for Stenhus Sports College. Skolerne ligger side om side i grønne omgivelser på Stenhusvej i Holbæk og råder tilsammen over flere haller, styrketræningslokale og udendørs træningsfaciliteter. Stenhus Gymnasium er et stort moderne gymnasium, der udbyder STX, HF og Pre-IB & IB . Skolen tilbyder Sports College indenfor disciplinerne basketball, fodbold, håndbold, tennis og badminton.

Elever på Håndbold College kan frit vælge mellem skolens mange STX-studieretninger, HF og Pre-IB & IB. Stenhus Gymnasium giver endvidere mulighed for at blive optaget i en særlig idrætsklasse.

Eleverne kan bo på Stenhus Kostskole, der er en privatskole med 450 elever og har en kostafdeling med plads til ca 40 elever fra Stenhus Gymnasium.

Pris og optagelse

Se Pris & optagelse for at læse mere om hvad det koster at gå på Håndbold College og om, hvordan du bliver optaget.

Trænere

 Trænerteamet på Håndbold College udgøres af:

  • Olga Leire-Hoffmann, Ansvarlig træner for Håndbold College på Stenhus Gymnasium
  • Tobias Rømer Christiansen
  • Christina Hahowitz Hansen
  • Tobias Buk Jørgensen, fysisk træner

Åbent hus

Stenhus Gymnasium holder åbent hus. Her er mulighed for at snakke med trænere og nuværende elever på Håndbold College for piger.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte:
Olga Leire-Hoffmann, olgahoffmann2929@gmail.com, tlf.: 20 85 69 66
Knud S. Madsen, kostskoleleder, kesm@stenhus.dk telefon 59 43 85 00

Sammenholdet på tværs af klasserne er super fedt. Det at blive vejledt af nogle som ved, hvad de snakker om, og at der bliver taget hånd om den enkelte - er ret unikt!

Asta Toft Amholt

Det gode ved College er, at man kan gå i dybden med hver enkelt spiller og arbejde med detaljer som der ellers ikke er tid til i klubben

Nicoline Liin Overgaard