Trænere for pigerne

Trine Tims

Trine Tims er grundlæggeren af Stenhus Basketball College og har været en del af trænerstaben siden opstarten i august 2010.

Trine har i perioden november 2007 til december 2009 stået i spidsen for damelandsholdet i basketball.

Tidligere har hun fungeret som spillende træner i bl.a. Hørsholm og Holbæk og hun har bl.a. arbejdet med ungdomselite-basketball som træner på Sanda Basketgymnasium i Sverige og som træner for Hørsholms ynglingedamer, der i 1996 vandt både DM og pokalturneringen.

I sin karriere som spiller var Trine Tims selv fast bestanddel af damelandsholdets starting five i perioden 1984-94 og hun har spillet professionel i Sverige og Frankrig hvor højdepunktet var at nå til Euroleague kvartfinale med franske USVO i 1997.

Trine Tims og Evan Thompson

Trine Tims og Evan Thompson

I sommeren 2013 afsluttede Trine FIBA Europes højeste uddannelse for trænere FECC og i november 2014 gennemførte hun FIBA Worlds eksklusive trænerkursus ICAP hvor hun fulgte trænerstaben på Villanova i fem uger.

Evan Thompson

Evan Thompson blev tilknyttet Stenhus Basketball College i efteråret 2015. Inden Evan blev en del af Stenhus Basketball College, har han trænet og spillet professionelt for Holbæk Basketball Klub samt spillet i Basketligaen for Værløse.

Evan voksede op i New York City og blev efter high school rekrutteret af Middelbury College i Vermont, hvor han spillede i NCAA Division III. Efter college fik Evan en spiller/træner stilling hos Holbæk Basketball klub. Her har han arbejdet med udviklingen af unge spillere, siden han kom til Danmark i 2007.

Matias Camino

Matias Camino

På Stenhus Basketball College er Evan træner for pigernes basketball hold. I 2016 færdiggjorde Evan Thompson sit A-trænerlicence.

Evan bor i Holbæk sammen med sin kone og to børn. Udover sit arbejde for Stenhus Basketball College, underviser Evan i Engelsk på Stenhus Gymnasium samtidig med han færdiggør sin masteruddannelse i Engelsk og Kommunikation på Roskilde Universitet.

 

Trænere for drengene

Matias Camino

Matias Camino Lopez har tidligere erfaring fra Dansk basketball, hvor han i flere sæsoner var ass. coach for Hørsholm 79´ers samt sportsdirektør for hele ungdomsprogrammet i Hørsholm Basketballklub.

Ved siden af dette har han i flere omgange været ungdomslandsholdstræner. Pt. er han stærkt involveret i den spanske ACB-klub Real Betis Baloncesto, hvor han er ass. træner for U/18 holdet samt head coach for U/15 holdet.

Der er med andre ord tale om en træner, der har stor erfaring med at udvikle unge spillere til topniveau.

Arnel Dedic

Team FOG Næstved’s Head coach Arnel Dedic og hans assistent vil ligeledes blive en del af programmet. Arnel Dedic vil være at finde på Stenhus Sports College en gang om ugen, mens holdets ass. træner også vil fungere som assisterende træner på Stenhus. Team FOG Næstved ser det som en investering i at skabe fremtidens elitespillere dels til eget hold, men i lige så høj grad til andre klubber i Danmark.