Vores 3 uddannelser

Vi udbyder 3 ungdomsuddannelser: den 3-årige STX, den 2-årige HF samt den 2-årige IB (evt. med forberedelsesåret Pre-IB). Alle 3 uddannelser er anerkendte og adgangsgivende til videregående uddannelser i såvel Danmark som udlandet. 

Særlige talentudviklingsforløb

Er du interesseret i at kombinere din sport med en ungdomsuddannelse, så tilbyder vi Sport College indenfor sportsgrenene: Basketball, Badminton, Tennis samt Håndbold (piger) og fodbold (drenge). 

Måske har du en skuespiller i maven? I så fald skulle du tjekke vores Drama College, også kendt som Scenisk grundkursus (SGK).

Studiemiljø

Stenhus Gymnasium er en stor skole, hvilket giver mulighed for mange aktiviteter. I dette efterår har vi både frivillig skak, volleyball, basketball - samt en hækle- & strikkecafé. Derudover er der fuld gang i arbejdet med årets Teaterkoncert, der finder sted i januar. Her er elever involveret som både musikere, sceneteknikere, performere samt medie/PR-folk. Vi glæder os til premieren!

Lektiecaféen er et frivilligt tilbud til alle skolens elever - og en sjælden gang et obligatorisk tilbud, hvis dine lærere skønner, at du har brug for ekstra hjælp. Lektiecaféen er åben mandag - torsdag 15-16 samt mandag aften kl. 19-21. Lektiecaféen er bemandet af dygtige elever, der blev studenter i sommeren 2021, og som altså kender skolens hverdag. I lektiecaféen er der kaffe, the og saftevand - og altid smil og lyst til at hjælpe!

Åbent Hus

Vi afholder Åbent Hus mandag den 31. januar kl. 19-21. Sidste års Åbent Hus blev afholdt virtuelt, og du har mulighed for at se optagelserne fra dengang på denne side. 

Rundvisning

Hvis du vil se nærmere på skolen, så viser Rune og Karoline rundt på skolen i denne video - eller du kan se vores virtuelle rundvisning, der præsenterer både indendørs og udendørs faciliteter.

Folder 2022/23

Vores nye folder kan hentes her - heri kan du læse om alle studieretninger på STX, om HF og om Pre-IB & IB