Skolens supervisorer i selvtestning for Covid-19 har nu været i samtlige klasser og vist video og instrueret i, hvordan man udfører en selvtestning med vatpind. I sidste uge blev halvdelen af skolens klasser undervist og testet og i denne uge har de øvrige klasser modtaget samme instruktion og er ligeledes blevet testet.

"Det er gået helt fantastisk, og der har været både lydhørhed og stor velvilje overfor opgaven ude i klasserne" lyder det fra skolens lektiehjælperne, der indgår i teamet af supervisorer. "I alt blev 2 elever testet positive, men efterfølgende PCR-test viste sig at være negative, så der var altså tale om falsk positive tests på skolen."

Det har været - og er stadig - en stor logistisk opgave, der er løst på skolen, men trods mange udfordringer, blandt med at få nok testkit-sæt hjem, så er der stor tilfredshed med den valgte form på Stenhus. Her testes alle elever fremover i deres klasser 2 gange om ugen, mens der i Fodbadet er indrettet testcenter for personale og elever, der af den ene eller anden grund går glip af klasse-testene.

I fremtiden vil testen i klasserne tage kortere tid, da det ikke er nødvendig med samme omstændelige instruktion flere gange. Til gengæld bliver klasserne fra uge 18 bedt om at møde forskudt, således at supervisorerne kan nå rundt til alle ved starten af deres første lektion på skolen. Dette sker for at undgå, at eleverne sidder utestede sammen i klasserne. De hermed indførte skemaændringer fremgår i skolens administrative system Lectio.