Omring 500 publikummer lagde vejen forbi Stenhus Gymnasium ved årets Åbent Hus-arrangement.

Skolen sprudlede af liv, og både elever, lærere og studievejledere stod klar med svar på det meste - og i hvert fald på alt, hvad der har med skolens mange fag og 3 uddannelser at gøre.

Som sidste år var der også i år stor interesse for at høre nærmere om den internationale Pre-IB og IB uddannelse. Skolens IB-koordinator Paul Bjergfelt holdt oplæg i Auditoriet af 2 omgange, begge gange for stort set fuld sal.

Musik-elever underholdt ved indgangen - og mange af skolens andre elever var engageret i drama, kemiforsøg, fodboldkamp, præsentation af fag og aktiviteter - eller som elevguider, der gerne gav en rundvisning til det hele.