Kære studenter

I er en helt speciel studenterårgang. Studenterårgangen der to år i træk oplevede, at Stenhus Gymnasium i lange perioder var det forjættede land, I ikke måtte komme ind i. I blev i stedet en del af en række fælles virtuelle rum, som I blev eksperter i at navigere i. Men det var godt nok en glædens dag, da I endelig gik fra online til live.

I kom igennem, og vi kom igennem som skole på fornem vis – takket være jer og alle de andre studenter.

Men de sidste par år har jo ikke kun handlet om at komme igennem COVID-19. Det har også handlet om meget andet, både for jer personligt og for vores samfund.

På det samfundsmæssige plan har der været store og vigtige emner for vores fremtid på dagsorden - klima, ulighed, boligprisernes himmelflugt, skat og hvidvaskning. Men vi i forældregenerationen må nok erkende, at lysten til at tale om disse emner har været langt større end lysten til at handle her og nu og gøre noget ved det.

Hvad kan vi så lære af det, vi har været igennem de sidste par år?

Det har I nok hver for sig jeres svar på; men jeg ser den måde, vi i Danmark kom igennem COVID-19 på, som en bekræftelse på vigtigheden af og styrken i fællesskaberne – de ægte og forpligtende fællesskaber.

Og jeg ser den manglende lyst til at handle her og nu og gøre noget for vores fælles fremtid som et klart udtryk for, at vi har brug for jer til at presse på. Fremtiden tilhører jer – og heldigvis for det.

Først om de ægte og forpligtende fællesskaber. At fællesskaber er ægte, betyder at de bygger på det, I har til fælles – og ikke noget eller nogen, I er imod. At fællesskaber er forpligtende, betyder at de stiller krav til det, I rent faktisk gør i forhold til hinanden og omverden.

Og der har alt andet lige i Danmark været et ægte og forpligtende folkeligt fællesskab i kampen mod COVID-19.

Det vigtige er nu, at det nationale fællesskab ikke blokerer for en forståelse af, at der også er større fællesskaber, vi er en del af. Både det europæiske fællesskab i EU og det globale fællesskab er vigtige, blandt andet når det gælder klima og flygtninge.

Det vigtige er også, at det nationale fællesskab skal rumme os alle – uanset om vi bor i byen eller på landet, uanset etnisk baggrund.

Her er der brug for jer unge til både at vise udsyn og klarsyn. Brug for jer unge til at holde fast i, at et nationalt fællesskab ikke er et ægte og forpligtende fællesskab, hvis det bygger på at vende ryggen til omverden eller enkelte befolkningsgrupper.

Her på Stenhus Gymnasium har vi et ægte og forpligtende fællesskab, der bygger på nogle fælles værdier – tolerance, gensidig respekt og en god omgangstone. I har formået at holde fast i de værdier hele vejen igennem, og I har mødt alle udfordringer og restriktioner med en fantastisk tålmodighed og positivitet. I har været helt utroligt skønne – og tak for det.

Og jeg tror, det hænger sammen med, at I om nogen har forstået værdien af ægte og forpligtende fællesskaber. Det skal I tage med herfra ud i verden.

Jeg har et citat – et af de 158 citater i mine morgenhilsner til jer – som jeg håber afspejler det fællesskab, I har været en del af her på Stenhus Gymnasium. Det er af den engelske skuespiller og aktivist Emma Watson: ”I’m not going to school just for the academics. I wanted to share ideas, to be around people who are passionate about learning.”

Og nu til vores fælles fremtid. Vores politikere vil så gerne gøre noget for klimaet, siger de. Og de har vedtaget store klimaplaner med klimamål for år 2030 og år 2050. Men her og nu og de næste mange år skal der tilsyneladende næsten intet ske. Først lige inden 2030 skal der virkelig ske noget. Så vil det til gengæld gå stærkt, for til den tid er der opfundet nye teknologier, der gør klimaindsatsen meget billigere – lover politikerne.

Vi har al den viden og al den teknologi, der skal til for at handle, når det gælder klima. Og alle ved, at det er helt afgørende for vores fælles fremtid, at det sker nu. Men vores politikere tør ikke investere i fremtiden i denne valgperiode, hvis det her og nu udfordrer boligejere, bilejere, erhvervslivet eller landbruget.

Og det er ikke kun på klimaområdet, at politikerne ikke vil udfordre magtfulde befolkningsgrupper ved at lave fremtidsrettede løsninger. Det gælder også for den stigende ulighed, boligprisernes himmelflugt og skattesystemet.

For vores politikere handler det hele tiden om her og nu. Det vigtigste i politik bliver derfor iscenesættelse af sig selv og sin politik, så man hele tiden er populær og viser handlekraft – men det skal ske uden at det gør ondt på nogen her og nu eller giver shitstorm på de sociale medier.

Men al investering i fremtiden koster noget her og nu. Og fremtiden starter ikke først i næste valgperiode. Som pave Johannes Paul II har udtrykt det: ”Fremtiden starter ikke i morgen, men i dag.”

Det kræver mod at tage ansvar for vores fremtid. Astrid Haug, der rådgiver virksomheder og organisationer, formulerer det således: ”Fremtiden tilhører de frygtløse.”

Jeg er sikker på, at I har modet til at påtage jer jeres del af ansvaret for vores fremtid - og jeg håber, I samtidig vil presse vores politikere til at turde påtage sig deres del af ansvaret - også selvom det koster noget her og nu. Fremtiden tilhører jer.

Nu skal I videre herfra og træffe en række personlige valg af uddannelse og karriere.

Det kan virke uoverskueligt i en verden, der hele tiden ændrer sig – og det er det også; men I har jo fået god træning de sidste par år.

Og i en foranderlig verden handler det ikke om, at I fastsætter endelige mål. Det handler i langt højere grad om, at I vælger en retning og undervejs er åbne overfor de muligheder, der viser sig.

Lad jer I jeres valg lede af, hvem I gerne vil være, og hvilken forskel I gerne vil gøre – og ikke bare af hvad I vil være.

Gør jeres liv til en lang meningsfuld rejse og ikke til en endeløs stræben efter ét bestemt mål. Den amerikanske forfatter Margaret Lee Runbeck udtrykker det således: ”Lykken er ikke en station, man ankommer til, men en rejsemåde.”

Prøv de muligheder af, der viser sig i jeres videre liv, prøv dem af helhjertet og uden forbehold – også når I ikke helt kan overskue konsekvenserne. Filosoffen Søren Kierkegaard formulerer det således: ”At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.”

Når I ikke bare taber fodfæste, men snubler undervejs, og det vil også ske, så rejser I jer bare op, for som den brasilianske forfatter Paulo Coelho skriver i Alkymisten: ”The secret of life though is to fall seven times and to get up eight times.”

I er, som tidligere sagt, helt tydeligt bærere af de fælles værdier, vi har her på Stenhus Gymnasium – tolerance, gensidig respekt og en god omgangstone. Det er vigtigt, at I holder fast i det på jeres videre vej.

I vil blive udfordret på det – og ikke bare på de sociale medier, men også i det personlige møde med mennesker for hvem intolerance, disrespekt og en urimelig måde at tale både til og om andre mennesker falder helt naturligt.

Når det sker, så hold fast i jeres grundlæggende holdninger og værdier, også når det er besværligt og koster noget. I kan ikke kæmpe alle kampe, men I kan gøre en forskel for jer selv, for andre og fællesskabet.

Det handler nemlig om, hvem I gerne vil være, og hvilken forskel I gerne vil gøre.

Derfor er det vigtigt, at I har modet til at turde være jer selv og turde vise det overfor andre.

Søren Kierkegaard skriver: ”Det store er ikke at være Dette eller hint, men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, når han vil.”

Det at gøre en forskel for jer selv, for andre og for fællesskabet kan synes som noget meget stort og krævende. Det kan det også godt være; men det kan også nogle gange være noget meget enkelt og småt.

Jeg er sikker på, at I alle her i foråret har oplevet, hvor lidt der nogle gange skulle til, for at noget gjorde en stor forskel for jer selv eller andre.

Det var måske en morgen, hvor I lige akkurat orkede at tænde for computeren og absolut ikke så frem til endnu en dag uden at kunne møde jeres klassekammerater rigtigt. I havde mest af alt lyst til at sove videre. Og så kom der den sødeste morgenhilsen fra en af klassekammeraterne. Den bragte smilet og glæden frem hos jer – I kom i gang og klarede endnu en dag i den virtuelle skole.

Det kunne lidt længere henne på foråret være en lektiehjælper, der tog imod jer ved indgangen med et varmt smil og et godmorgen på en kold forårsdag. Det fik jer til at føle jer velkommen.

I har helt sikkert også mærket, hvor meget det har betydet, når I har spurgt ind til, lyttet til eller hjulpet andre – mærket hvor meget glæde det bringer andre og samtidig giver jer.

Om det at glæde andre skriver den norske digter Arnulf Øverland: ” der findes en glæde i livet, som aldrig vendes til lede, det at du glæder en anden, det er den eneste glæde.”

Jeg håber, at I og vi alle sammen har lært af det, vi har været igennem, at hvis vi bare anstrenger os en lille smule, så kan vi alle gøre en forskel og bringe lidt mere glæde ind i både andres og vores eget liv.

Jeg vil, synes jeg meget passende, afslutte dette med et citat af den store indiske leder Mahatma Ghandi, der handler om hvad lykke er:” Happiness is when what you think, what you say, and what you do are in harmony.”

Kære studenter

I har taget en uddannelse, der er et fremragende udgangspunkt for jeres videre rejse gennem livet.

I skal træffe mange personlige valg på rejsen. Lad jer lede af, hvem I gerne vil være, og hvilken forskel I gerne vil gøre.

Gør jeres liv til en lang meningsfuld rejse og ikke til en endeløs stræben efter ét mål. Og bring undervejs lidt mere glæde ind i både andres og jeres eget liv.

Prøv jer selv og livet af – vær ikke bange for at snuble undervejs. Og når det sker, så rejser I jer bare og fortsætter.

Hold fast i jeres grundlæggende holdninger og værdier, også når det er besværligt og koster noget.

Vær jer selv, men aldrig jer selv nok.

Og når det gælder vores fælles fremtid, så er der brug for unge som jer – unge der har modet til at tage ansvar. Fremtiden tilhører jer.

Ja - der er brug for unge som jer. Unge der har forstået værdien af ægte og forpligtende fællesskaber og vil bidrage til dem. Unge der kan se sig selv i noget, der er større end dem selv.

Så gå nu ud i verden og gør en forskel for jer selv, for andre og for fællesskabet. Det ved jeg, I kan. I har kræfterne til det – og det forpligter.

Jeg vil slutte med at ønske jer til lykke med eksamen – og held og lykke til på jeres videre vej.

Og hermed dimitterer jeg jer som studenter fra Stenhus Gymnasium 2021.