På denne side kan du findes links til materiale, der er velegnet i forbindelse med intro-forløb for 8. klasse. Materialet er offentligt tilgængeligt og må bruges i alle relevante sammenhænge. Du kan bruge enkelte dele eller det hele i et samlet forløb. Vi har valgt at lægge det frem i en anbefalet rækkefølge, men der kan byttes om på de enkelte dele helt som det passer dig. 

I perioden med intro i foråret 2021 deltager en studievejleder og evt. en elev gerne på teams med klassen. Kontakt studievejleder Linda Agerbo Møller for nærmere aftale på : 59 43 64 65 eller kontakt@stenhus-gym.dk (Skriv intro i emnefeltet).

Virtuelt intro-forløb

1. Introduktion til skolen

Video med billeder og ord, der giver et indtryk af skolens hverdag og værdier. Der er ingen tale, men underlægningsmusik. 

Filmen varer 2.00 minutter.

2. Rundvisning

Vores to lektiehjælpere Karoline og Rune, der begge er tidligere elever på skolen, viser rundt og fortæller om lokaler og aktiviteter. Tale og underlægningsmusik.

Filmen varer 6.27 minutter

3. STX

Præsentation af skolens 3-årige STX-uddannelse. Efter et grundforløb, der varer fra august til start november, vælger eleverne studieretning. 

Vi har på Stenhus Gymnasium 11 forskellige studieretninger med forskellige sammensætninger af fag. Studieretningerne er opdelt i 4 grupper: De naturvidenskabelige studieretninger, de samfundsvidenskabelige studieretninger, de sproglige studieretninger og den kunstneriske studieretning med musik. Studieretningsforløbet varer frem til afslutningen.

Fagene på de enkelte studieretninger er enten A, B eller C niveau, hvor A betegner et 3-årligt fag, B et 2 årigt fag og C et etårigt fag. Alle studieretninger har 2 fag på A-niveau. Derudover har alle studieretninger dansk og historie på A niveau. 

Filmen varer 8.00 minutter

4. HF

Præsentation af skolens 2-årige HF-uddannelse. Efter første år vælges mellem 5 forskellige fagpakker, der på andet år er med til at målrette uddannelse i 5 forskellige retninger: 

  • Individ og samfund
  • Krop og samfund
  • Sundhed
  • Handel og erhverv 
  • Teknologi og medier

Også på HF opdeles fag efter niveau: A niveau, B-niveau og C-niveau. Kun dansk læses på A-niveau (fordelt over 2 år).

Filmen varer 7.24 minutter

5. IB

Præsentation af skolens IB-uddannelsen. IB-uddannelsen er 2-årig, men kræver at man enten har gennemført første år på STX eller HF eller den særlige 1-årige Pre-IB, som Stenhus Gymnasium også tilbyder. Forløbet er derfor typisk 1 år med Pre-IB og herefter den 2-årige IB-uddannelse.

Uddannelsen er på engelsk og tiltrækker både udenlandske elever samt danske elever, der ønsker en international uddannelse.

IB-uddannelsen er sammensat af fag fra 6 forskellige områder, der på Stenhus Gymnasium sammensættes til 7 særlige profiler:

1. IB Business
2. IB Global 
3. IB Creative 
4. IB Medicine 
5. IB Engineering 
6. IB Psychology 
7. IB Language, Culture, Communication 

Filmen varer 4.10 minutter. Filmen er på engelsk med engelsk tekst.

6. At være elev

Ét er jo fagene og valg af uddannelse - men hvordan er det at være elev på Stenhus Gymnasium?

Vores to tidligere elever Rune og ..... fortæller her om hverdagen, lektierne, aktiviteterne efter skoletid, det sociale liv, festerne, sammenholdet og alt det andet, der hører med til at være elev på Stenhus Gymnasium

Filmen varer 7.52 minutter

7. At være elev på IB

Karoline, tidligere elev på IB-uddannelsen, fortæller sammen med andre elever om det at være elev på den engelsksprogede IB-uddannelse. Filmen er med engelsk tale.

Filmen varer 4.10 minutter

Mere information

Ønskes yderligere information om Stenhus Gymnasium og vores 3 uddannelser, så er der følgende muligheder:

Folder

Hvert år laver vi en folder, der indeholder aktuel information om udbuddet af studieretninger (STX) og fagpakker (HF) osv.: Stenhus Gymnasium (folder i pdf)

Videoer fra Åbent Hus 2021

Vores åbent Hus arrangement blev afholdt den 25. januar 2021 virtuelt. Efterfølgende har vi produceret 5 små videoer fra de 5 studier, der sendte live på aftenen. Se alle videoer og spørgsmål og svar fra aftenen på Åbent Hus.

Hjemmesiden

På vores hjemmeside kan du finde masser af information om vores 3 uddannelser: STX, HF og IB samt om de særlige forløb på Drama College og Sports College. Bevæg dig rundt via menubjælken - eller brug søgefeltet og genvejene i bunden af hjemmesiden: www.stenhus-gym.dk 

Sociale medier

Du kan også finde Stenhus Gymnasium på både Instagram og Facebook. Følg os - så ved du, hvad der sker :-)

Adgangskortet

Hvis du er nysgerrig efter, hvad man kan blive, hvis man tager en bestemt ungdomsuddannelse, kan du på Adgangskortet.dk taste dit valg af uddannelse ind og se, hvor mange uddannelser du efterfølgende har mulighed for at søge ind på. Du kan også her ændre i fagenes niveau og se, hvad f.eks. en ændring fra  matematik C til matematik B betyder for uddannelsesmulighederne. Optagelse på en uddannelse afhænger dog oftest også af optagelseskvotienter.

Kontakt os

Hvis du vil kontakte os, så ring til skolens hovednummer 59 43 64 65 eller skriv til vores mail-adresse: kontakt@stenhus-gym.dk