Sundhed
Er du interesseret i krop og psyke og drømmer du måske m at arbejde med sundhed og trivsel? Så er fagpakken Sundhed det oplagte valg. Fagpakken består af biologi B og psykologi C.
Fagpakke om sundhed
Sundhedsfagpakken henvender sig til elever, der overvejer at tage en videregående uddannelse, der er rettet mod arbejde i spændingsfeltet mellem menneske og sundhed. Det kunne eksempelvis være professionsuddannelsen til sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, diætist eller andre lignende uddannelser som sosu-assistent og laborant, hvor mennesket er i centrum.
Du bliver klogere på, hvordan krop og psyke hænger sammen, og hvorfor vi bliver syge eller har det godt – både fysisk og mentalt.
Fag og temaer
Du har psykologi og biologi, hvor du arbejder med emner som arv og miljø, afhængighed og balancen mellem sundhed og sygdom. I timerne undersøger vi fx: Hvem har nemmest ved at blive afhængig? Hvad sker der i kroppen under stress? Og hvad kan man egentlig gøre for at håndtere stress og passe på sin trivsel?
Aktiviteter og oplevelser
Undervisningen byder på spændende ekskursioner, og der er mulighed for at møde forskere og sundhedsfaglige professionelle – så du oplever sundhed både i teori og praksis.
Se på Adgangskortet.dk hvilke uddannelser denne fagpakke giver adgang til.