Naturgeografi på STX

På STX hedder faget naturgeografi, og vi arbejder her især med følgende emner: jordens klima og klimaændringer, pladetektonik (jordskælv og vulkaner mv.), landskabernes udvikling, energi, produktion og teknologi, vandressourcer samt miljø og bæredygtighed.

I undervisningen bruges bl.a. kortbladsanalyse, arbejde med computer, bjergartsanalyse samt mindre naturvidenskabelige forsøg.
I tilknytning til undervisningen udarbejdes enkelte rapporter – enten individuelt eller i grupper.

Naturgeografi findes på C- og B-niveau. C-niveau er obligatorisk på visse studieretninger og kan vælges på flere andre. Desuden kan faget opgraderes til b-niveau som valgfag (dette forudsætter at faget allerede haves på C-niveau).

Geografi på HF

Geografi indgår i den obligatoriske fagpakke, naturfag, sammen med biologi og kemi. Her arbejdes der med fællesfaglige temaer indenfor f.eks. emner som krop og sundhed, vand samt energi.

I geografiundervisningen lægges der derfor vægt på en forståelse for de faktorer, der har indflydelse på menneskets levevilkår og på, hvordan mennesket og naturen gensidigt påvirker hinanden. Dvs. fx emner som befolknings- og erhvervsudvikling, klimatologi, vandets kredsløb samt energiforhold.

På HF kan faget opgraderes til B-niveau.

Læs meget mere om naturgeografi på EMU, Danmarks Undervisningsportal.