Du brænder for det!

HDC stiller store krav til dit engagement og ambitionsniveau. Ud over den almindelige undervisning, har du ca. 10 timer om ugen på HDC.

Hertil kommer lektier og anden forberedelse. Derudover stiller det store krav til din personlige udvikling og vilje til at flytte grænser.

En skuespiller har kun sig selv som redskab, og på SGK lærer du at bruge alle facetter både fysisk og psykisk. Du følger fag i bl.a. tale og sang og lærer at beherske kroppen gennem forskellige bevægelsesfag.

Holbæk Drama College (HDC) udbyder Scenisk Grundkursus (SGK), som er et 3-årigt scenisk kursusforløb, hvor du udvikler dit talent for drama, skuespil og formidling i samspil med et professionelt miljø.

HDC tages sideløbende med din ungdomsuddannelse på Stenhus Gymnasium.

Du skal arbejde tæt sammen med andre på et hold, hvor den fælles ramme giver dig mulighed for at udfolde dit potentiale og din personlige udvikling. Udover undervisningen på skolen arbejder du med teater i praksis på Teatret Fair Play og Holbæk Teater, hvor underviserne alle er professionelle scenekunstnere.

En del af teatermiljøet

De to egnsteatre producerer professionelle forestillinger både stationært og til turné. Sideløbende med den teaterfaglige undervisning vil du komme til at deltage i nogle af teatrenes produktioner - det kan være som medvirkende på scenen, som assistent i produktionen eller backstage. Eller som involveret i nogle af de kulturelle aktiviteter i kommunen, som de to teatre er en del af.

Folder

Hent vores folder for 2019 og læs mere om Holbæk Drama College.

Kontakt

Vil du vide mere, så kontakt koordinator Malou Louise Lindblom, lu@stenhus-gym.dk, mobil 28 45 83 18.