Kontakt   |   English    |   Udskriv    |   Læs op   |   A-Å   |   Lectio

Du er her: Forside > Undervisning > STX : Gymnasiets opbygning

Gymnasiets opbygning

Inden du begynder på gymnasiet
Når du tilmelder dig gymnasiet, skal du foretage tre valg:

  1. Et kunstnerisk fag: billedkunst, dramatik, mediefag eller musik

  2. Et 2. fremmedsprog.
    Her er der to muligheder: enten et fortsættersprog B - fransk eller tysk - fra folkeskolen
    eller et begyndersprog A - fransk, kinesisk, eller spansk

  3. Studieretning
    Studieretningsvalget er ikke bindende. Det endelige valg træffer du i december. Du må dog regne med at skulle gøre en ekstra indsats i forbindelse med et omvalg.


Vejledning af studieretning

Gymnasietiden
Gymnasietiden er delt op i 1., 2. og 3.g. Der er 1/2 års grundforløb i 1.g efterfulgt af et studieretningsforløb på 2 1/2 år. Du skal vælge, om du mest hører hjemme i et af de fire områder naturvidenskab, samfundsfag, musik eller sprog.

Fagene er delt op i A-B-C- niveau, med A som det højeste. En studentereksamen består af mindst 4 fag på A-niveau,
3 på B-niveau, og 7 på C-niveau. Det kan se lidt anderledes ud ved specielle fagkombinationer. Der er 10 afsluttende eksaminer og et studieretningsprojekt.

Grundforløbet
I grundforløbet er der en række obligatoriske fag (dansk, historie, engelsk, evt. 2. fremmedsprog, matematik, kunstnerisk fag, samfundsfag, idræt, biologi) og de tre tværgående discipliner almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb og almen studieforberedelse.

  • Naturvidenskabeligt grundforløb giver generel indføring i naturvidenskabelig tankegang og metode
  • Almen sprogforståelse giver kendskab til redskaber og teknikker, som er fælles for alle sprogfagene
  • Almen studieforberedelse udvikler løbende din evne til at arbejde struktureret og giver dig en tværfaglig forståelse af sammenhængen mellem natur, samfund og kultur, fortsætter alle tre år

Studieretningsforløbet
De obligatoriske fag fra grundforløbet fortsætter. Hertil kommer religion, oldtidskundskab, fysik og to af de andre naturvidenskabelige fag biologi, kemi eller naturgeografi. Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal være på mindst B-niveau.

Du skal også vælge 2-3 valgfag/niveauer. Et valgfag kan enten være et nyt fag eller et fag du har i forvejen og opgraderer til B-niveau eller A-niveau.

18-05-2009

e-mail til: Stenhus Gymnasium & HF | SE 29554188 | EAN 5798000558212
© Stenhus Gymnasium og HF 2008 | Stenhusvej 20, 4300 Holbæk | tel. 59436465 | Om hjemmesiden