Du er her: Forside > Undervisning > Basket College > kampe 2010/2011
Kampe i skoleåret 2010/11
16. maj Stenhus Basketball College - Lærerne + Nicolai Iversen og Rasmus Grøsfjeld.
Læs det yderst spændende kampreferat. Se statistik. Se billeder i galleriet.
7. maj Værløse - Stenhus
Lørdag d. 7/5 spillede Stenhus basketball College sit første final 4 i Farum Arena. Da Stenhus sluttede som nr. 4 i slutspillet hed modstanderen Værløse, der sluttede både grundspil og slutspil på 1.pladsen i U20-rækken.
Vi var på forhånd klar over, at det var en stor mundfuld der ventede os, men var opsatte på at gøre en så god figur som muligt. Efter en lidt nervøs start med al for mange turnovers, kom vi alt for stort bagud og var i pausen nede med 28 points. Efter pausen fik vi styr på spillet og vandt 2. halvleg med 3 point, og vigtigst af alt fik vi bevist vores berettigelse blandt de 4 bedste U20 hold. Se statistik.
6. april BHV - Stenhus
Onsdag d. 6/4 drog vi af sted til årets sidste turneringskamp i slutspillet. For at være sikret en plads i final 4 var kravet, at vi ikke måtte tabe kampen med mere end 11 points. Vi gik til kampen med stor optimisme, men velvidende at det ville blive en hård fysisk kamp, hvor der ville blive kæmpet om hver en bold.
Kampen startede med en hurtig Stenhus scoring, og de første 4 minutter af kampen var spillet meget lige. Her fra gik det meget stærkt de næste 2 minutter. En række tabte bolde og nogle lange 3-pointsscoringer gav et 21-0 run til BHV, og denne rigtige dårlige periode blev udslagsgivende for kampen. Selv om holdet kæmpede med alt hvad vi havde, og flere gange fik små perioder med rigtig flot spil så blev de altid opfulgt af korte perioder med tabte bolde eller angrebsrebounds til BHV.
Resultatet blev et samlet nederlag på 58-77 og Stenhus er hermed afhængig af Solrød skal tabe til Stevnsgade d. 14/4 hvis holdet skal kvalificere sig til Final-4 den første weekend i maj. Se statistik.
30. marts Stenhus - BMS
Sæsonens sidste hjemmebanekamp blev en rigtig gyser. Modstanderen hed BMS, og holdet fra Ballerup havde givet Stenhus store klø i sæsonnens første to opgør. Dog var troen på at vi kunne spille op med gæsterne på plads efter de to sidste ugers hjemmebanesejre mod Værløse og Solrød. Fundamentet til sejr i de seneste kampe har været et meget aggresivt forsvar, og det var også her slaget skulle vindes mod BMS. Og det blev det. Efter en elendig offensiv start, hvor bolden bare ikke ville i kurven, stod det kun 8-12 til gæsterne efter 1. periode. I 2. periode fik Stenhus mere flow i angrebsspillet, hvor specielt Nicklas Köppen fik gang i scoringerne, og ved halvleg stod det fuldstændig lige 28-28.
Efter pausen kom Stenhusforvsvarret ud med endnu større intensitet, og gæsterne fik deres første scoring i 2. halvleg efter 6 minutters spil. 3. perioden vandt Stenhus 16-8 så selv om vi stadig havde mere end svært ved at score points så gav et helt fantastisk forsvar os en føring på 44-36 inden de sidste 10 minutter. I sidste perioden sætter BMS alt ind på at komme tilbage i kampen. Stenhus har stadig store vanskeligheder med at få bolden i kurven. Det bliver kun til en enkel regulær scoring for Stenhus i 4.periode!! -men igen er viljen til sejr er kæmpe stor og forvaret kæmper videre og vinder kampen. Vi scorer kun 7 points i perioden, og heraf er 5 points på straffekast. Vi misser ligeledes 5 straffekast, men hvad gør det, når man kan holde sin modstander fra at score. Kampen ender 51-47 til Stenhus. Se statistik.
23. marts Stenhus - Værløse
Onsdag aften tog Stenhus Basketball College i mod Værløse. Værløse vandt grundserien inden jul og var et af de hold det endnu ikke var lykkedes Stenhus at besejre. I dette opgør var det dog klart at hjemmeholdet var klar fra start og specielt forsvaret fungerede bedre end længe. Således scorede gæsterne kun 25 points i de første 20 spilleminutter. Stenhus var foran fra start til slut, dog kom gæsterne ubehageligt tæt på i slutningen af kampen. Slutresultatet blev 68-63 til Stenhus. Et flot resultat som blev bygget på en stor defensiv arbejdsindsats af hele holdet og storspil af Emil Rønnebæk i angrebet. Se statistik.
16. marts Stenhus - Solrød
Solrød er holdet Stenhus basketball College elsker at hade. De indbyrdes opgør har frem til i dag været præget af intens fight og spænding, og det blev også tilfældet i årets sidste møde. Første perioden blev en jævnbyrdig affære, dog med Stenhus et skridt efter hele tiden. En meget velspillet 2. periode der blev vundet 22-9 blev udslagsgivende, og selv om Solrød aldrig gav op kom de aldrig tættere på end 6 points, som også var forskellen efter 40 minutters spil. Kampen endte 79-73 og Stenhus har nu 3 sejre ud af 7 kampe i slutspillet. En rigtig god kollektiv indsats. Se statistik.
10. marts Stevnsgade - Stenhus
Ærgerligt nederlag til Stevnsgade i slutspillets 6. kamp. Torsdag aften tog Stenhus Basketball College turen til Nørrebro for at møde Stevnesgade i årets sidste indbyrdes møde. Stevnsgade havde vundet de to tidligere indbyrdes kampe og det skulle vise sig at 3. gang ikke var lykkens gang i dette tilfælde. Vi åbnede kampen med et alt for passivt forsvar og kom hurtigt bag ud 5-12 efter 5 minutters spil. Koncentrationen og intensiteten blev skærpet efter et par udskiftninger og en time-out, og efter 9 minutter stod det 14-14. Så kom endnu en lille periode med manglende koncentration og perioden slutter 21-14 til Stevnsgade. Kampen i gennem blev det symptomatisk at vi hele tiden Kæmpede for at indhente vores modstander, når vi så var ved at komme op kom et lille kollaps og så kunne vi begynde forfra. Anden halvleg starter Stevnsgade i zoneforsvar og på deres bane som er meget under minimumsmålene, havde vi svært ved at få vores zoneangreb til at fungere. Samtidig med at angrebet ikke glider formår vi ikke at holde niveauet i eget forsvar, og kampen bliver reelt afgjort i 3.periode som tabes 26-14. Kampens slutresultat bliver 78-68 til Stevnsgade. Et rigtigt ærgerligt nederlag, på en dag der var langt fra en aft Stenhus bedste. Se statistik.
25. februar BMS - Stenhus
En ulykke kommer sjældent alene siger man, og det gjaldt så sandelig for Stenhus Basket College, da de fredag aften tog til Skovlunde for at spille mod BMS. Til holdets træning onsdag pådrog Christian Løvgren sig en skade i knæet, der gjorde at han ikke kunne deltage i kampen. Stenhus Basketball College mødte derfor op til kamp med 9 kampklare spillere. 5 minutter inde i kampen er Christian i kamp om bolden og trækker sig ud med en finger der sidder helt forkert. Efter en tur på den lokale skadestue kunne Christian heldigvis vende tilbage til Rosenlundhallen og fortælle at fingeren "kun" havde været ude af led.
BMS er et hold fuld af store og fysisk stærke spillere, og derfor trækker det store veksler på de tilbageværende Stenhusspillere. Holdet kæmper dog på fornem vis og formår trods fejlproblemer at holde kampen tæt helt frem til starten af 4. periode hvor stillingen er 45-45. Vitus Mortensen starter 4. periode med at lave sin 5. fejl og kort efter forstuver Emil Rønnebæk sin fod og Nicklas Köppen laver også sin 5. fejl. Stenhusmandskabet er dermed reduceret til 5 spillere og den fysiske overmagt bliver her for stor. BMS løber fra os i sidste periode og vinder med alt for overbevisende 70-52. Ærgerligt, da Stenhus spillede en meget bedre kamp end det resultatet viser. Heldigvis har vi ingen kamp i næste uge, så vi krydser fingre for, at de skadede spillere når at komme på spilklar i løbet af den kommende uges tid. Se statistik.
10. februar
Stenhus Gymnasium danske basketball-mestre 2010-2011
Efter en kraftpræstation over tre kampe lykkedes det torsdag den 10. februar at vinde Gymnasieskolernes Basketballturnering 2010-2011. Stenhus-holdet bestod af drengene fra Stenhus Basketball College og Mathias Holm. Til finalestævnet, der blev afviklet i Hørsholmhallen, var Stenhus havnet i pulje med Rungsted Gymnasium og Risskov Gymnasium. Første kamp vandt vi med otte over Rungsted, mens Risskov blev besejret med ti. Dermed var vi klar til finalen, og vi fik endda mulighed for at lure vores kommende modstander af, eftersom Falkonergården og Haderslev spillede puljefinale efter os. Den kamp vandt Haderslev lidt overraskende med et enkelt point og det på et højst heldigt og yderst spektakulære skud i sidste sekund.
Dermed var bordet dækket til den første finale i lang tid uden hverken Falkonergården eller Rungsted. Haderslev lagde forrygende fra land, med trepointsscoringer fra alle verdenshjørner, men lige så stille overtog vi taktstokken, og skaffede os midt i anden periode en spinkel føring. Da vi nåede fjerde periode var vi foran med otte og kunne derfor koncentrere os om at holde fast i bolden til en god chance opstod og om at dække godt op. Finalen sluttede 50-38 til Stenhus.
Jeg vil gerne rose holdet for en flot indsats. I var fokuserede og som altid et stærkt HOLD. Det er virkelig en fornøjelse at være af sted med Jer. Skal enkelte spillere fremhæves, må det være Emil Rønnebæk, der turneringen igennem blev ved med at score point og Vitus Mortensen, der dækkede forrygende op. Derudover vil jeg gerne fremhæve Thor Sayers, Jonas Haleem og Vladik Ferklov, der sammen med resten holdet viste flot spil – specielt i finalen. Mvh Jesper
Se statisik fra kampene: Mod Rungsted, mod Marselisborg, mod Haderslev
9. februar Stenhus - Stevnsgade
Se statistik fra kampen.
28. januar Solrød - Stenhus
Sidst Stenhus Basketball College spillede mod Solrød var i oktober måned. Den gang løb vi ind i et ærgerligt nederlag efter at have haft kampen under kontrol i første halvleg. Derfor var det et meget opsat hold fra Stenhus, der mødte op i Munkekærhallen fredag aften. Fra kampens start var det tydeligt, at der ville blive tale om en jævnbyrdig og intens dyst. Holdene fulgtes godt ad hele første halvleg, dog med en lille positiv difference til Stenhus. Efter de første 20 minutters spil var stillingen 47-51 i Stenhus favør. En uhørt høj score ved halvleg der vidnede om to hold, der begge var meget godt skydende. Stenhus havde således kun brændt 8 skud i første halvleg. Her kunne man så fristes til at tro at den høje score var et resultat af dårligt forsvarsspil, men begge hold var meget tændte også i den defensive ende. Specielt dommerne syntes at der blev spillet hårdt, og halvvejs gennem kampen havde begge hold 3 indestartere i fejlproblemer.
![]() |
Anden halvleg blev et rigtigt drama. Solrød kom bedst ud af omklædningsrummet og bragte sig foran for første gang i kampen med et par stærke drives til kurven. Stenhus svarede for alvor igen i periodens sidste 3 minutter og går til sidste periode med en føring på 61-69. I 4. periode virkede det som om dommerne også ville være med til at bestemme udfaldet af kampen. I de første 3 minutter fik Stenhus dømt ikke mindre end 5 mere eller mindre tvivlsomme fejl i mod sig. Det resulterede i at Solrød fik tildelt 8 straffekast og at Stenhus i alt fik udvist 3 spillere for 5 fejl. |
I sidste periode får Solrød tildelt i alt 16 straffe, mens Stenhus ikke kommer til linjen én eneste gang! De sidste to straffe får Solrød tildelt med 16 sekunder tilbage af kampen. På dette tidspunkt er Stenhus foran med et enkelt point. Solrød rammer begge straffe og er dermed foran med 1 point. Stenhus tager timeout for at aftale taktikken for sidste angreb og for at flytte bolden op på den offensive banehalvdel. Spillerne på banen eksekverer taktikken til punkt og prikke og det lykkes Phillip Hansen at score kampens sidste 2 points og dermed vinder Stenhus med cifrene 82-83.
En gyser af en kamp, der endte godt, takket være stor mental styrke under vanskelige arbejdsforhold. Specielt Christian Løvgren og Thor Sayers storspillede, da de kom på banen, og Emil Rønnebæk leverede endnu en meget effektiv indsats. Samlet havde holdet en scoringsprocent på 54, hvilket er den klart bedste præstation til dato. Se statistik.
19. januar Stenhus - BHV
Gæsterne i årets første hjemmebanekamp hed BHV. I første runde af turneringen løb Stenhusdrengene ind i en gedin øretæve på 61-87 i de to holds indbyrdes møde, så vi mødte op til kamp forberedte på at der lå et stort stykke arbejde foran os.
Gæsterne lagde ud med et meget kontant forsvar og i første minutter resulterede i et par unødvendige turnovers. Når det er sagt så fik Stenhusdrengene hurtigt rystet den lidt usikre start af sig, dog kunne BHV stadig trække sig ud af 1. periode med en føring på 15-19. Gæsternes hårde spil fortsatte i 2. periode, men Stenhus stod udmærket i mod, selv om det kollektive spil til tider led under gæsternes meget aggressive forsvarsspil.
I anden halveg kommer Stenhus kampklar ud af pausen. Specielt Christian Bülow træder i karakter og løfter spillet i forsvaret hvor gæsterne kun får sendt bolden i kurven 5 gange i 3. periode. Samtidig begynder gæsternes hårde spil at give bagslag og flere BHV-spillere kommer i fejlproblemer. Stenhus er ved at få overtaget og går ind i 4. periode med en føring på 53-50.
4. periode starter med 2 hurtige 3-pointsscoringer til BHV, men det er ikke nok til at ryste Stenhus selv om kampen bølger frem og tilbage i sidste periodes første minutter. En rigtig god kampmoral og et solidt forsvar sikre en sejer på 78-66, i en kamp hvor gæsterne lavede ikke mindre end 36 fejl!!!!
Hele Stenhusholdet leverede en fantastisk fight, og de tilskuere der var mødt op fik leveret en intens kamp med spænding hele vejen igennem. Se statistik.
11. januar Værløse - Stenhus
Stenhus Basketball Colleges første kamp i det nye år blev i går spillet ude mod Værløse, der suverænt vandt turneringens første runde, der blev spillet inden jul.
Værløse startede kampen med stor autoritet i spillet, og Stenhus spillerne var lidt for passive specielt i forsvarsspillet. Det resulterede i, at stillingen efter 4 minutters spil var 11-1 til Værløse. Efter en time-out, og en snak om at tage initiativ og spille med aggresivitet i forsvarrspillet fik Stenhus drengene pustet nyt liv i kampen. 1.periode ender 30-15, men spillet er begyndt at hænge meget bedre sammen i både forsvar og angreb. 2. periode startes med et 12-2 run til 32-27 og pludselig er kampen for alvor åben igen.
Desværre får Værløse efterfølgende et på lette scoringer på fastbreaks og et par angrebsrebounds og holdene går til pausen med en stilling, der siger 50-36 i hjemmeholdets favør. 2. halveg starter Stenhus bedst, og vi får stresset Værløse til en række turnovers og brændte skud ved at spille rigtig agressivt forsvar. Med 5 minutter igen af kampen er stillingen således 69-66 til Værløse. Desværre for kampens udfald, har vi rigtig svært ved at komme til gode afslutninger i kampens sidste 5 minutter og scorer i denne periode kun 2 points.
Bortset fra de fem første fatale minutter var det en kamp med mange gode sekvenser og specielt godt forsvarsspil. Kampens topscorer blev Phillip Hansen med 16 points, efterfulgt af Emil Rønnebæk med 15 points og Nicklas Köppen med 13 points. Se statistik.
8. december Stenhus-Brønshøj Stenhushallen
I årets sidste basketballkamp blev Brønshøj besejret med overbevisende 84-53. Brønshøj var længe om at finde frem til Stenhushallen, og et øjeblik frygtede vi at aftenens modstander ville udeblive lige som det var tilfældet sidste uge. Heldigvis dukkede spillerne fra Brønshøj pludselig op, og vi fik lov at afslutte sæsonen med en klar sejr, dog uden at svinge os op på det niveau Stenhusholdet har vist i november måned.
Første periode var en rodet og ukoncentreret forestilling, der endte med den uhørt lave scoring 10-11. Straks i anden periode fik Stenhus meget mere aggressivitet i forsvarsspillet, hvilket udmøntede sig i en række lette scoringer og en komfortabel halvlegsstilling på 37-18. Anden halvleg havde Stenhus hele tiden kampen under kontrol og føringen blev langsomt udbygget til kampens slutresultat 84-53. Se statistik.
Kampens profil var Christian Bülow, der tog for sig både i forsvaret og i angrebet. Christian sluttede kampen med 24 points, men alle spillere kom endnu en gang på scoringstavlen. Hermed er Stenhusholdet sikret en plads i mesterrækkens slutspil efter jul. En præstation der er meget tilfredsstillende taget i betragtning, at holdet spiller mod modstandere der er to år ældre, end de ældste spillere på skolens hold.
1. december Stenhus-Hørsholm Stenhushallen
Modstanderen udeblev uden afbud, så Stenhus vinder kampen 20-0.
26. november BMS-Stenhus Rosenlundskolen
Fredag aften løb Stenhusdrengen hovederne ind i en flok granvoksne mænd fra BMS, og mødet endte med et klart nederlag på 89-59. Efter en rigtig flot indsats mod ALBA følte vi os ellers parate til at afslutte en ugen fyldt med basketball på bedste maner, men den store fysiske udfordring som BMS-holdet gav os var for stor en mundfuld. Efter første periode var vi bagud 20-12 og klart rystet. Anden periode startede rigtig positivt med ny energi og en større offervilje der gjorde at kom på 26-21 efter 4 minutters spil. Herefter gik gassen af ballonnen og vi kom aldrig siden i nærheden af at true BMS-holdet. Emil Rønnebæk var kampens lyspunkt med 17 rebounds. Se statistik.
| 24. november Stenhus-Alba Stenhushallen. Efter mandagens gymnasiebasketstævne, havde Stenhus-drengene en let træning tirsdag med fokus på zoneangreb og mental parathed. Begge dele havde holdet stor gavn af i onsdagens kamp mod ALBA. Med en flot kollektiv indsats i forsvarret og en stor forståelse for timingen i zoneangrebet kunne vi i sidste ende trække det længste strå i en både spændende og velspillet kamp. Efter 1.kvarter var kampen helt lige 16-16. I sidste halvdel af første halvleg får vi et lille forspring på 5 point til stillingen 39-34 Flere gange i 2. halvleg er Stenhus ved at etablere et lidt større forspring, men hver gang formår ALBA at komme tilbage i kampen ved flot spil og stor vilje. Alligevel formår vi at holde hovedet koldt, og selv om ALBA sætter nogle hårdt pressede og meget lange 3-pointsskud i sidste minut, bevarer vi roen og sætter vores straffe i det sidste minut af kampen. I kampens sidste minut skyder Stenhus 8 for 10 straffe og ALBA scorer ligeledes 8 point. |
![]() |
22. november Gymnasie-turneringen i Basket, indledende runde
Vi vandt stævnet med mindst mulig margin, efter en meget spændende kamp mod Næstved, der gik i forlænget spilletid.
Indledende kamp mod Solrød var tæt i første halveg, men en meget koncentreret indsats i forsvaret i anden halveg gjorde at vi fik en konfortabel sejr i land. I anden kamp mod Rysensteen spillede vi en meget dårlig forsvarskamp, men vandt uden at være presset. Sidste kamp viste vi på forhånd vill kræve en helt anden indsats hvis vi skulle gå sejersrig ud af opgøret. Alligevel kneb det med at få rytme i spillet, og Næstved, der i hele kampen spillede zoneforsvar havde stort held med at trække tempoet ud af kampen. Viljen til sejr var dog på plads, og vi fik kæmpet sejren i land med mindst mulig margin. Holdet er dermed videre til slutspillet i gymnasieskolernes basketballturnering.
Kampprogram og resultater
9.00 Stenhus – Solrød 58-33
10.00 Næstved – Rysensteen 41-33
11.00 Stenhus – Rysensteen 69-58
12.00 Solrød – Næstved 50-61
13.00 Solrød – Rysensteen 37-59
14.00 Stenhus – Næstved 56-55
Stenhus videre som vinder
17. november Stenhus-BHV i Stenhushallen
Den 6. kamp i ungseniorrækken blev en barsk omgang for Stenhusholdet. Et fysisk velfunderet og meget talstærkt mandskab fra BHV blev en for stor mundfuld for de 7 kampklare Stenhusspillere. Gæsterne lagde solidt pres på bolden kampen i gennem hvilket resulterede i alt for mange turnovers på åben bane. Disse blev omsat til en række enkle scoringer til BHV. Også i vores almindelige forsvar havde vi svært ved at få sat en effektiv stopklods i HBV-hjulet og derfor kom vi aldrig for alvor til at presse vores gæster. Af positive sider skal dog nævnes at alle 7 Stenhusspillere kom på scoringstavlen. Se statistik over kampen.
Vi har nu weekenden til at ryste nederlaget af os inden en uge med først 3 gymnasiekampe og siden hen 2 Stenhus Basketball College-kampe står for døren.
13.-14. november
I weekenden var Stenhus Gymnasium & HF værter for 125 unge basketballspillere, der deltog i sæsonens første landsholdssamling for U-16 herrer og damer og U-18 damer. Stenhus Basketball College blev repræsenteret af én spiller, nemlig Vladik Ferklov. Der blev trænet igennem fra tidligt lørdag morgen til sent søndag eftermiddag, og alle både trænere og spillere var meget glade for at kunne træne i vores fine haller.
Stenhus Basketball College brugte lejligheden til at holde åbent hus og fik dermed informeret rigtig mange unge mennesker om hvad vi laver, og hvad ide-grundlaget bag basketball colleget er.
10. november Stenhus-Jonstrup i Stenhushallen
Vi stillede til kamp med kun 7 spillere pga. af skader, men de 7 spilleklar var til gengæld også klar til at tage kampen op. Første halvleg blev en forrygende affære med stor fight og særligt et godt angrebsflow. For første gang fik vi for alvor rigtig styr på vores zoneangreb. Ved halvleg stod det 43-25 og vi gik til pausen med en følelse af at vi sad rigtig godt på kampen.
Anden halvleg begyndte fint, men som kampen skred frem var det tydeligt at spillerne var ved at blive trætte, specielt de 3 sidste minutter af 3. periode fik Jonstrup overtaget. Kampe slutter dog med stillingen 69-53. Vitus Mortensen spillede sin måske bedste kamp for holdet til dato med 17 points og 10 rebounds, men hele holdet leverede en meget fin indsats. Se statistik over kampen.
3. november Stenhus-SISU Kildeskovhallen
Sæsonens anden sejr i ungseniorrækken kom i hus sent onsdag aften. Vi mødte SISU på udebane i Gentofte kl. 20.45. Om det var det sene kamptidspunkt, eller det var pga. Trines fejlbedømmelse af transporttiden til Kildeskovshallen skal være usagt, men det var svært for holdet at finde det flotte kollektive spil frem, som vi ellers har set på det seneste. Viljen til sejr var dog stor, og holdet fik kæmpet sig ind i kampen og havde meget af kampen et lille overtag uden at kunne rykke sig fri af SISU. Med 2 minutter igen af kampen bringer SISU sig dog foran med et enkelt point og kampen er pludselig helt åben. Vi holder hovedet koldt og først tager Phillip en stor angrebsrebound, der bliver konverteret til 2 point, og derefter sætte Vitus 2 straffekast til slutresultatet 76-73.
Kampens helt store spiller var Phillip Hansen med 29 points, 16 rebounds og 10 assists. Se statistik over kampen.
27. oktober Stenhus-Stevnsgade kl. 19.00 Det er tydeligt at samspillet er blevet meget bedre efter turneringen i Holland, og det kunne også ses på fordelingen af points. Phillip Hansen blev igen topscorer med 15 points, men lige efter kom Christian Bülow og Emil Rønnebæk begge med 12 points, Vladik Ferklov med 10 points og Vitus Mortensen og Nicklas Köppen scorede begge 8 points. |
21.-24. oktober 2010 Turnering i Den Helder, Holland
Læs mere om resultatet og drengenes rejsedagbog.
14. oktober 2010 Solrød-Stenhus kl. 19.00 i Munkekærhallen
12. oktober 2010 Værløse-Stenhus kl. 20.00 i Søndersøhallen
22. september 2010
Pokalkamp mod ALBA kl. 19.00
Efter en spændende og tæt pokalkamp måtte vi desværre se os besejret med 75-79. Første halvleg bød på det flotteste spil Stenhusdrengene har vist til dato, men mange flotte og gennemspillede angreb. Andenhalvleg bød ikke på samme kollektive indsats, og et stærkt spillende ALBA hold fik langsomt arbejdet sig ind på hjemmeholdet.
I slutminutterne var marginalerne på ALBAs side, og derfor sluttede Stenhus første officielle kamp med et knebent nedelag. ALBA er et hold vi også skal møde i den kommende turnering, og der ligger revance i luften til næste møde. I hvert fald fik drengene vist, at de godt kan tage kampen op mod de noget ældre spillere i ungseniorrækken.
17.-18. september 2010 Stenhus Stævne Efter en meget nervøs start, hvor ønsket om at gøre en god figur foran det talstærke publikum spændte ben for spillerne, strammede Stenhus Basketball College grebet om spillet og endte med at vinde weekendens sidste 3 kampe. |
![]() |
Hermed fik holdet blandt andet revancheret sig over for Hjemly, med overbevisende holdindsats i lørdagens første kamp som resulterede i en sikker sejr på 88 – 69.
Alt i alt har weekendens stævne været meget lærerigt og vi glæder os nu til første officielle kamp, som er en pokalkamp mod ALBA onsdag d. 22/9 kl. 19.00 i Stenhushallen. Vi håber på en lige så fin opbakning til denne kamp, som
vi fik til vores debutkamp i fredags.
Tak for støtten! Se billeder fra kampen i galleriet.