Holbæk Drama College tilbyder elever, at de kan kombinere deres gymnasieuddannelse på Stenhus Gymnasium med et treårigt scenisk grundkursus (SGK), hvor de kan udvikle deres talent for skuespil, sang og dans på et forberedende niveau. Uddannelsestilbuddet er et samarbejde mellem Stenhus Gymnasium, Holbæk Teater og Teatret Fair Play, støttet af Holbæk Kommune.

Det er en forudsætning for deltagelse på Drama College, at man tager dramatik på B-niveau på gymnasiet.

Aktiviteterne på Holbæk Drama College foregår efter skoletid i max. 10 timer om ugen, og foregår både på Stenhus Gymnasium, Holbæk Teater og Teatret Fair Play i Holbæk.

Der er tale om mange forskellige typer af aktiviteter: Undervisning i skuespil, sang og dans, deltagelse i forestillinger og arrangementer på de to teatre, studierejser og meget andet.

Prisen for at gå på Holbæk Drama College er kr. 7.500 pr. år. Hertil kommer en udgift på 5.500 kr pr. måned, hvis man ønsker at bo på Stenhus Kostskole.

Vil du vide mere, så besøg vores hjemmeside og hent folder om Holbæk Drama College.

Du kan også følge Drama College på facebook.

Ansøgning til start august 2018

For at komme i betragtning til Drama College skal følgende opfyldes:

  • For at komme i betragtning til Scenisk Grundkursus (SGK) er det en forudsætning, at du bliver optaget på Stenhus Gymnasium (STX). Her er tilmeldingsfristen 1. marts 2018 via www.optagelse.dk. Det er en forudsætning, at du tager dramatik på B-niveau.

  • Du skal udfylde og sende ansøgningsskema inkl. bilag til hmo@stenhus-gym.dk eller sende pr. post til Holbæk Drama College, C/O Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk. Ansøgningsfristen for elever, der ønsker svar før 1. marts 2018 er fredag 9. februar kl. 12.00. Efter 9. februar er det stadig muligt løbende at søge ind, så fremt der er ledige pladser. Ring til koordinator på 28 45 83 18 og hør, om der er ledige pladser.

Optagelse

Holbæk Drama College afholder optagelsesprøve søndag 25. februar i tidsrummet kl. 10.00 - 16.00. Ansøgere vil få direkte besked, hvad de skal forberede hertil. Kort efter får ansøgerne besked om optagelse på (SGK).

Kontakt

Vil du vide mere, så kontakt koordinator Henrik Mosbæk, hmo@stenhus-gym.dk, mobil 28 45 83 18.

.