Hvorfor er det vigtigt at tænke nysgerrigt, kreativt og vildt? Og hvordan skaber man de bedste betingelser for kreativitet og nytænkning?

Forsker og direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev fik givet vores 3.g’ere et inspirerende foredrag om at tænke vildt (og om det guddommelige i at fejle) med baggrund i sin egen tid som pelsjæger i Sibirien og som museumsdirektør i Oslo. Han fortalte om at overleve måneder i den golde ødemark, om sult og hallucinationer - eller drømme, om uddannelsesform, hierarkier og om at arbejde med eller på trods af strukturer – og om at lære ting på den hårde måde.

Et meget inspirerende foredrag, der både gjorde eleverne helt tavse – og fik dem til at grine.