I en uge, hvor 2g'erne og 1h'erne var på studietur og 3g'erne svedte over terminsprøverne, fik de resterende elever - nemlig alle vores 1g'ere - fint besøg, da Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, lagde vejen forbi.

Det blev til en snak især om uddannelsespolitik og det pres, der er på unge mennesker i dag, men også emner som konflikt på arbejdsmarkedet, asylpolitik og andet blev vendt.

Mette Frederiksen havde ved besøget på Stenhus selskab af Holbæks nuværende borgmester - og tidligere student fra Stenhus Gymnasium - Christina Krzyrosiak Hansen samt medlem af folketinget, Kaare Dybvad.

Se Nordvestnyts artikel og billedeserie fra besøget.