I løbet af april, maj og juni optager DR nye udsendelser af de populære vurderingsudsendelser: Guld i købstæderne, og i weekenden den 13. og 14. maj er turen kommet til Holbæk!

I udsendelserne vurderes genstande fra danskernes gemmer - det kunne være retromøbler, kunstværker eller smykker - og ind imellem kan det endda ende med et salg, hvis prisen er rigtig!

Har du noget, du gerne vil have vurderet, er du velkommen til at kigge forbi Stenhus Gymnasium & HF kl. 10-15, hvor vurderingseksperterne, tv-holdet samt værten Mette Bluhme Rieck vil være til stede. Det er gratis at få sine ting vurderet - og så har du chancen for at komme i fjernsynet ;-)

Udsendelserne fra Holbæk vil blive sendt den 19. og den 26. juli på DR1 kl. 20.00

Læs mere på DR's hjemmeside