Da det europæiske badmintonforbund skulle udpege værtsbyen til et nyt stort og ambitiøst projekt faldt valget på Holbæk, hvor projektet involverer både Stenhus Gymnasium & HF samt Holbæk Sportsby.

I alt 24 badmintonspillere fra de europæiske lande skal udvælges til projektet, hvor de skal bo og træne i Holbæk og lære af danske spillere og trænere. For de danske spillere bliver der hermed mulighed for at træne med de bedste udenlandske spillere, og formålet for det europæiske badmintonforbund er klar: Europæiske badminton skal op på et højere niveau og styrkes i konkurrencen mod de asiatiske spillere!

Projektet løber foreløbigt frem til 2020, og der er afsat et årligt budget på mellem 2 og 2,5 millioner euro fra det europæiske badmintonforbund.

Ved pressemødet torsdag den 23. marts præsenteredes projektet af Jeroen van Dijk, manager i det europæiske badmintonforbund, Carsten Damgaard, Holbæk Sportsby, Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard samt rektor Per Farbøl.

 

Omtale på Dansk Badmintonforbunds hjemmeside: Badminton Europe placerer ny stor satsning i Danmark

Omtale i SN: Badmintonprojekt sender millioner til Holbæk

Omtale på DR's hjemmeside: 10 millioner kroner i Holbæk skal redde europæiske badminton