Det var op mod 200 trætte og udmattede elever, der onsdag morgen fik serveret morgenmad på skolen efter en lang og spændende valgnat, ja, en regulær valggyser!

Det blev ikke til meget søvn, men der blev hygget med popcorn, kager, spil og selvfølgelig live-tv, der fulgte det amerikanske præsidentvalgs endelige afslutning, en afslutning, der blev mere spændende end nogen havde forudset, og som resulterede i en anden præsident, end de fleste havde forventet!