Torsdag den 7. januar fik den første årgang elever fra Stenhus, som har gået på ATU, diplomer for deres deltagelse i aktiviteter på akademiet. Eleverne har hørt foredrag, besøgt virksomheder, deltaget i camps og workshops og har stiftet nærmere bekendtskab med akademisk metode sammen med elever fra en række andre gymnasier på Sjælland.

Ved ceremonien holdt børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby og flere andre taler for eleverne.

Tillykke til den første årgang fra Stenhus på Akademiet. Den bestod af 13 elever der deltog i STX programmet og en enkelt som deltog i HF-programmet.

OBS: Den opmærksomme betragter af billedet vil bemærke, at der kun er 13 personer på billedet. Det skyldes, at der var en enkelt elev, der desværre ikke kunne være med ved diplomoverrækkelsen.

Læs mere om Akademiet for Talentfulde Unge.