I uge 50 arbejdede skolens 1g elever med deres første AT-emne: Remix.

Eleverne har på tværs af klasserne og i fagene musik, dramatik, billedkunst og mediefag arbejdet med en innovativ skabende proces med udgangspunkt i emnet og begrebsparret teori/praksis. Emnet er bl.a. blevet fortolket med afsæt i ”Narcissos-myten”, barokkens vanitasmotiv, arkitektur, tekster af Gasolin, ”Et dukkehjem”, ”Pusher”, ”Mein Kampf” og ”I have a dream”.

De to AT-1-dage startede med en optræden af rapperen Per Vers, som på fineste vis demonstrerede sin ordkunst og dermed lagde op til årets emne ”Remix”.