Kontakt   |   English    |   Udskriv    |   Læs op   |   A-Å   |   Lectio

Du er her: Forside > Om skolen > Regler : IT Regler

IT Regler

Skolen har mange IT faciliteter. Vi har trådløst netværk på hele skolen, samt pc-ere stillet frit til rådighed for alle på IT-værkstedet. Se i øvrigt skolens IT-regler.

Spørgsmål i forbindelse med IT faciliteterne kan rettes til IT administrator Søren Feilberg eller Rektor.

Retningslinier for brugen af Stenhus Gymnasiums computere / netværk

Der sker en central logning af både intern og ekstern nettraffik, hvoraf det fremgår hvem, hvornår og hvorfra kommunikationen er foretaget.

Det er således muligt at identificere en bruger som har overtrådt gældende regler på nettet.

Ved overtrædelse af retningslinierne forbeholder vi os ret til at lukke din konto indtil der er foretaget en afklaring af hændelsesforløbet mellem dig, systemadministration og kontaktlærer.

Som bruger på Stenhus Gymnasiums net skal du vide følgende:

  • At du er oprettet med et unikt brugernavn og adgangskode (din konto)
  • At al trafik på nettet, internt og på Internettet, overvåges og logges
  • At du jævnfør ovenstående ikke kan færdes anonymt på nettet
  • At du skal sikre at din konto ikke misbruges i dit navn:
  • Udlån af brugernavn/kode er forbudt !
  • Husk at logge af din pc når denne er uden for synsvidde

At det, med mindre det udtrykkeligt er en del af undervisningen, IKKE ER TILLADT:

  • At kopiere, opbevare eller distribuere ikke undervisningsrelevante data på skolens pc
  • At ændre pc’ens hardware/softwareopsætning (herunder hærværk)
  • Installere programmer
  • Downloade eller spille via nettet
  • Modtage radio-video/tv-transmissioner
  • Uploade andet end eget undervisningsmateriale til eksterne pc/servere
  • Benytte nettet uden at være logget på med dit personlige brugernavn
  • Tilslutte udstyr til nettet (SKAL godkendes af Systemadministrationen)
  • Rundsende meddelelser som pop-ups

At der ved overtrædelse af retningslinierne kan ske følgende:

  • Lukning af din konto hvorved du mister din adgang til Stenhus Gymnasium's net/pc'ere
  • Politianmeldelse såfremt der er sket overtrædelse af lovgivningen
  • Erstatningskrav, er du under 18 år vil forældremyndigheden blive orienteret om hændelsesforløbet

Eventuelle straffe-sager vedrørende ethvert misbrug af nettet betragtes som et mellemværende mellem den skadeslidte og skadevolderen.

Med venlig hilsen
IT kontoret, Søren Feilberg

 

19-08-2009

e-mail til: Stenhus Gymnasium & HF | SE 29554188 | EAN 5798000558212 | UVM 315014
© Stenhus Gymnasium og HF 2008 | Stenhusvej 20, 4300 Holbæk | tel. 59436465 | Om hjemmesiden