Studievejlederens arbejdsområde er således elevens trivsel i forhold til faglige, sociale og personlige kompetencer og udfordringer i forhold til disse. Hver klasse har en klassevejleder der følger sine elever tæt, og studievejlederen følger op på klassevejlederens og inspektors anbefalinger.

Der afholdes samtaler og iværksættes et internt eller eksternt samarbejde for elever der måtte have brug for det.

Vejledningen skal være målrettet unge med særligt behov, men i praksis er den åben for alle de elever der henvender sig med ønske om og behov for samtale og støtte.

  • Studievejledernes træffetider i løbet af skoleåret ses her.

Studievejlederne kan opsøges i deres træffetider, men kan også kontaktes med en besked i lectio. De har tavshedspligt, med mindre andet aftales med eleven.

Der tilbydes studievejledning gennem hele uddannelsen, fortrinsvis i form af individuelle samtaler.

Individuel vejledning
Individuel vejledning kan handle om alle relevante emner for gennemførelse af god skolegang f.eks.

  • Planlægning og studieteknik
  • Personlige og studiemæssige problemer
  • Henvisning til vores coach
  • Sygdom og fravær
  • Eksamen
  • Studieretningsvalget og valgfag
  • Henvisning til at benytte lektiecafé som finder sted på skolen om eftermiddagen
  • Henvisning til UPCN ang. samtaler med psykolog
  • Henvisning til Ungdommens Uddannelsesvejledning ang. anden ungdomsuddannelse

Studievejlederen orienterer kollektivt om valg af studieretning og valgfag i 1g og 2g samt om større skriftlige opgaver i 3g og 2hf.

Eksamensangst-kursus

Tilbydes i det tidlige forår, som et særligt forløb på små hold på ca. 12 elever. Der optages efter en kort skriftlig ansøgning.

Samarbejde med UU-vejledningen i Nordvestsjælland og Studievalg Sjælland

Studievejledningen har også som opgave og mål at informere kommende elever, så de kan vælge den ungdomsuddannelse, de er bedst rustede til og mest motiverede for.

Inspektor Trine Uglebjerg står for den overordnede koordinering med UU-vejledningen og Studievalg Sjælland hvis vejleder kan kontaktes om videregående uddannelser.

Specielt for HF: studievejlederne tager sig af optagelsessamtaler.

eVejledning

eVejledning vejleder om alle former for uddannelse via mail, chat, telefon og sms. eVejledning kan kontaktes dag, aften og weekend, og vejledningen foregår anonymt. eVejledning er et tilbud fra Undervisningsministeriet og findes på www.evejledning.dk