På Stenhus Gymnasium vil der typisk blive arrangeret følgende studierejser og ekskursioner:

1g: En ekskursion af to dages varighed med en maksimal egenbetaling på 750 kr.

2g: En studierejse af fem dages varighed med en maksimal egenbetaling på 4500 kr. ekskl. forplejning.

1h: En studierejse af fem dages varighed med en ca. pris på 3000 kr. ekskl. forplejning.

2h: En ekskursion af to dages varighed med en maksimal egenbetaling på 750 kr.

Dertil kommer en-dages ekskursioner på såvel HF som STX, hvor skolen yder tilskud til transporten. Her må man i nogle tilfælde påregne en entréudgift på ca. 100 kr.

NB: Ovenstående maksimumsbeløb overskrides kun efter særlige aftale mellem den pågældende klasse, klassens lærere og skolens ledelse.

Fagligt indhold

Studierejserne giver klasserne mulighed for at udforske faglige problemstillinger i de allermest relevante miljøer. Studierejserne på Stenhus Gymnasium har altid en faglig vinkel og studierejsernes rejsemål er valgt under hensyn til det forventede faglige udbytte. Samtidig oplever de fleste klasser, at deres indbyrdes sociale forhold styrkes.

HF

På HF afholdes en studierejse af cirka 5 dages varighed i 1hf og er en integreret del af faget KS. Rejsemålet er Berlin, hvor der er rige muligheder for at udforske emner af både samfundsmæssige og historiske dimensioner.

STX

På STX afholdes en studierejse af cirka 5 dages varighed i 2g, og her skal mindst ét af studieretningsfagene være bærende for rejsen.

I de senere år har samfundsfagsklasserne f.eks. besøgt Bruxelles og EU-institutionerne her, mens flere naturvidenskabelige klasser har besøgt Island og set på islændingenes udnyttelse af undergrundens varme vand.

Program

Senest tre uger inden turen får eleverne et program for rejsen, hvor hotellets navn og kontaktoplysninger anføres, og hvor det beskrives hvilke aktiviteter, der er planlagt på rejsen.

Økonomi

Studierejserne betales ved egenfinansiering. Rejserne må ikke koste mere end 4.500 kr for STX og 3.000 kr for HF. Dette beløb skal dække transportudgifter, entréer og morgenmad. Øvrige udgifter til mad og fornøjelser kommer ud over maksimumsbeløbet.

Skulle man have svært ved at få råd til turen, kan man søge skolens rejsefond om penge til at dække en del af rejseudgiften. Ansøgningsfristen er normalt i oktober måned.

Regler

Skolen har ansvaret for studierejsen, fra den starter til den slutter – og eleverne repræsenterer skolen under hele studierejsen, også når de færdes på egen hånd. Eleverne rejser som samlet klasse på Stenhus Gymnasium. Derfor gælder skolens almindelige ordensregler også på studierejsen, herunder at der ikke må indtages alkohol. Læs mere om reglerne i forbindelse med studieture.

Elever, der ikke deltager på studierejsen, skal gå i skole, mens deres klasse rejser. Der vil bl.a. være forberedt opgaver, som eleven skal løse, og eleven kan evt. arbejde med manglende skriftlige opgaver.

Forsikring

Elever er ikke forsikringsmæssigt dækket af Stenhus Gymnasium under deres ophold på skolen. Ifølge gældende regler må institutionen ikke tegne forsikringer for de uddannelsessøgende.

Det betyder, at elever selv skal sørge for at være forsikringsmæssigt dækket på studierejser. Læs mere om forsikringsforhold ved studierejser.