Kontakt   |   English    |   Udskriv    |   Læs op   |   A-Å   |   Lectio
Du er her: Forside >Student 2010

Student 2011

Her følger lidt information til dig, der bliver HF eller STX student 2011 - og evt. til dine forældre.

Huepåsætning og fotografering
Sidste eksamensdag er onsdag den 22. juni.

Dagen fejres med huepåsætning, fotografering, reception og fest.

Fotografering 2008

HUSK : IKKE HUER PÅ FØR UNDER PUNKT 4 nedenfor.

  1. Alle møder op ovre bag kostskolen SENEST kl. 15.30
  2. Der bliver sørget for opstilling efter højde.
  3. Herefter går I frem mod havetrappen, modtager en rose og tager opstilling på trappen
  4. Rektor siger en oldgammel remse, som sluttes med "Så sæt da huerne på…". Det gør I så!
  5. Så bliver I fotograferet.
  6. Umiddelbart herefter bydes der på drikkevarer for alle fremmødte på 100m-gangen.
    Her er forældre og øvrig familie meget velkomne.

Forældre og anden familie er velkommen til at overvære fotograferingen og deltage i den efterfølgende reception.

Fest for afgangselever og lærere
Om aftenen er der fest for afgangselever og lærere. Festen starter kl. 18.00 i kantinen. Der vil være spisning med hovedret og dessert, og der vil være mulighed for at købe drikkevarer. Under middagen kan de klasser, der ønsker at hylde deres lærere, gøre dette – og lærere, der måtte ønske at sige noget til deres klasser, kan gøre dette.

Andre arrangementer denne aften : Der danses lancier , og så skal vi afsynge skolens ”ud i livet”-sang til tonerne af ”Pomp and Circumstance/Land of Hope and Glory”. Musikken tager et udefra kommende diskotek sig af. Festen slutter kl. 23.30

Translokation og kørsel fredag d. 24. juni
Translokationen foregår fra kl. 10 i Fodbadet og varer knap 2 timer. Eleverne skal møde senest en halv time før til opstilling udenfor. Herefter går I ind og sidder i samme rækkefølge, som I senere skal have beviser i.

Under translokationen vil der være uddeling af eksamensbeviser, dimissionstale ved Rektor Per Farbøl, musikalske indslag samt uddeling af diverse priser. Forældre og anden familie er meget velkommen.

Efter dimissionen er der kørsel i vogne fra ca. kl. 12.30. Husk at få 2.g'ere og 1.hf'ere til at pynte vognene.

14-06-2011

e-mail til: Stenhus Gymnasium & HF | SE 29554188 | EAN 5798000558212 | UVM 315014
© Stenhus Gymnasium og HF 2008 | Stenhusvej 20, 4300 Holbæk | tel. 59436465 | Om hjemmesiden