Kontakt   |   English    |   Udskriv    |   Læs op   |   A-Å   |   Lectio

Du er her: Forside > Optagelse

Sådan bliver du optaget på Stenhus Gymnasium & HF

Fra 9. eller 10. klasse
Hvis du er interesseret i at blive elev på Stenhus Gymnasium & HF skal du søge optagelse via din skole og din uddannelsesvejleder. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2012.

Optagelsen sker elektronisk via optagelse.dk, og dine forældre skal skrive under med digital signatur eller NemId. Vil du vide mere om optagelsesproceduren skal du kontakte din uddannelsesvejleder.

Badminton College og Basketball College
Ønsker du optagelse på Stenhus Basketball College, så læs mere her. Fristen for ansøgning er 1. februar 2012. Der er optagelsesprøve lørdag den 25. februar 2012.

Ønsker du optagelse på Stenhus Badminton College, så læs mere her. Fristen for ansøgning er 1. februar 2012. Der er optagelsesprøve den 22. februar 2012 kl. 17-22.

Hvis du ikke går i skole
Er du ikke skolesøgende i foråret 2012 (f.eks. p.g.a. udlandsophold), skal du gå ind på www.optagelse.dk og udfylde et ansøgningsskema, der sendes til skolen. Her er ansøgningsfristen 15. marts 2012.

Optagelseskrav
Du kan her læse mere om optagelseskravene til STX og HF.

Hvis du ikke opfylder betingelserne for optagelse samt vurderes uddannelsesparat på såvel faglige som personlige og sociale kompetencer, kan du blive indstillet til en optagelsesprøve på Stenhus Gymnasium & HF.

evejledning

eVejledning
Har du brug for mere vejledning omkring dine muligheder, kan du få hjælp gennem eVejledning, der findes på denne adresse: www.evejledning.dk.

eVejledning vejleder om alle former for uddannelse via mail, chat, telefon og sms. eVejledning kan kontaktes dag, aften og weekend, og vejledningen foregår anonymt. eVejledning er et tilbud fra Undervisningsministeriet.

Ansøgning EFTER ansøgningsfristens udløb
Søger du optagelse efter den 15. marts er du ikke garanteret optagelse.

Du vil komme på en venteliste og vi vil kontakte dig hurtigst muligt,
når vi har en plads ledig.

Elever ved pc'ere

Hvornår får jeg besked om optagelse?
I slutningen af april udsendes breve om optagelse, mens nærmere information om skolestart og hvilken klasse, du skal starte i, udsendes umiddelbart inden sommerferien.

Fordeling af elever
Områdets gymnasier har udarbejdet en "Forretningsorden for fordeling af elever". Heri kan du læse, hvilke kriterier, der lægges til grund, når der er behov for at fordele elever mellem gymnasierne. Ønsker du at klage over afgørelsen, kan du her læse klagevejledningen.

31-12-2011

e-mail til: Stenhus Gymnasium & HF | SE 29554188 | EAN 5798000558212 | UVM 315014
© Stenhus Gymnasium og HF 2008 | Stenhusvej 20, 4300 Holbæk | tel. 59436465 | Om hjemmesiden