Du er her: Forside > Aktiviteter
Aktiviteter
Gennem skoleåret foregår der mange forskellige aktiviteter på skolen. Fælles for alle aktiviteter er, at de sker på frivillig basis. Vi lægger vægt på at få skabt et godt fællesskab, og at der altid er noget spændende at tage sig til på Stenhus.
Vi har et levende ungdomsmiljø, elevforum spiller en aktiv rolle i skolens liv, ligesom engagerede elever deltager i diverse udvalg på skolen.
|
Billederne ovenfor er resultatet af en praktisk øvelse i billedkunst inspireret af Michael Kvium. Opgaven gik blandt andet ud på at besvare spørgsmål om, hvordan Michael Kvium gengiver menneskekroppen, hvad der er vigtigt for ham som kunstner, hvilken rolle figuren har samt oversætte Kviums syn og virkemidler til en 3-dimensionel figur.
Idræt - billedkunst - eller musik?
Udenfor undervisningen er der mulighed for at dyrke frivillig idræt, billedkunst og/eller musik. Stenhus har både kor og orkester som optræder ved en del af årets arrangementer som musikcafè, forårskoncert og Gallaforestilling. Hvis du er til musik og teater kan du udfolde dig her. Hvert år er der stor gallafest med teater eller musikforestilling, fællesspisning, Les Lanciers, orkester og diskotek. Desuden arrangerer eleverne selv fester, tit med bands eller DJ.
Forfatterværksted og Stenhus Songwriter Klub
I februar 2012 startede 2 nye initiativer: et forfatterværksted med fokus på den kreative skrivning samt en songwriter Klub.
27-02-2012